Kvaliet har meget at sige, når man taler om hår. Inden jeg forklarer lidt om de forskellige kvaliteter der findes på markedet, vil jeg gøre opmærksom på at, jeg møder rigtigt mange som kommer herud og har fået påsat deres extensions til MEGET BILLIGE PENGE. Håret kan være syntetisk, eller evt blandet med hestehår, eller fået påsat det forkert, og så ender det med, at de skal have deres hår af igen, og betale for en helt ny påsætning.

Jeg vil gerne ADVARE om snyd, der er rigtigt mange piger der bliver snydt, og det er surt at have brugt f.eks 1100 kr, eller mere og opdage man har fået påsat en så ringe kvalitet, eller at det gør så ondt. man ikke kan have det på m.m, for derefter at skulle have pillet det af, og ofre penge på ny påsætning.

I de seneste år er markedet for extensions eksploderet. Dette skyldes b.la, at der er stor interesse for extensions. Og desværre resulterer det ofte i at der florerer en masse DÅRLIGT, eller syntetisk hår, som derved kan sælges til meget billige penge.

Mit valg om at arbejde med det indiske hår, er et resultat af laboratorier undersøgelser, der har vist, at det europæiske og kinesiske hår, ikke er egnet til extensions. Ihvertfald ikke til vores europæiske hår.

Det indiske hår ligner det europæiske i hårstrukturen, og derved kan det ikke ses, at det er af indisk oprindelse, så det blender sig meget naturligt med vores europæiske hårstruktur.

 

Der findes mange kvaliteter på markedet, jeg vil her beskrive 3 forskellige:

 

Det europæiske hår :

Kommer for det meste fra de nordiske lande. Dette hår er oftest tyndt og skrøbeligt, og har ofte gennemgået en del kemiske processer, såsom, afblegning, permanent m.m.

Der er ikke mange donore i europa, hvis hår er sundt og ubehandlet, med en vis standard længde. Dette hår er derfor meget svært at få fat i, og er oftest meget dyrt.

Det kinesiske hår :

Det kinesiske hår er meget tykt, og ligner slet ikke vores hårstruktur mikroskopisk set. Denne struktur egner sig ikke til europæerne, og markedet for at bruge denne kvalitet til extensions, ligger primært i Japan.

Det indiske hår :

Det indiske hår, også kaldet tempel hår. Er efter min mening, det bedste hår på markedet, og det giver det bedste og mest ægte look. Med det indiske hår kan man regne med at ens extensions, ligner en naturlig del af ens eget hår.

Hvis man vil være 100% sikker på at få topkvalitet, kan priserne nemt ligge fra 2000 kr og opefter. Men til gengæld, kan man i denne prisklasse, være sikker på håret stammer fra et menneske, hvilket gør, at man kan være sikker på kvaliteten og strukturen er ensartet.Det indiske hår har altid naturligt fald/krøl, når det bliver vådt.

 

Der findes to kvaliteter af indisk hår på markedet.

SINGLE DRAWN REMY HAIR.

DOUBLE DRAWN REMY HAIR.

 

SINGLE DRAWN HAIR.

Dette er den billigste kvalitet af hår. Håret er doneret i templer, enten ved afklipning eller barbering. Man har ikke forarbejdet dette hår så groft, som med det Double drawn hår, og derfor vil der forekomme korte hårstrå, imellem længderne, og håret er kendetegnet ved at være tykt ved roden og tyndere i spidserne.

Dette hår er på grund af det ikke er forarbejdet så groft, billigere i indkøb og kan derfor sælges billigere. Vi europæere har som regel også tykkere hår ved hårroden, og så bliver vores hår tyndere i spidserne, så derved blender det sig fint ind i vores hår.

DOUBLE DRAWN HAIR.

Er den fineste og dyreste kvalitet på markedet. Håret er her kendetegnet ved at være lige tykt fra rod til spids. Der er ingen korte hårstrå imellem længderne.

Dette hår er forarbejdet over flere gange og alle de korte hårstrå er frasoteret, således at man har ens længder i det hele. Dette hår har altid kun 1 donor.

 

Jeg arbejder med begge hårkvaliteter, da jeg selv har afprøvet dem begge og synes de er fine. Single drawn remy hair er som udgangspunkt helt fint, og appelerer til en billigere, men god og holdbar extensions, og så er det indisk remy kvalitet, og ikke europæisk eller kinesisk.

Jeg forhandler det indiske hår hjem fra to forskellige firmaer. Jeg forhandler udelukkende mit hår gennem producenter, som 100 % kan leverer topkvalitet.

Et hvert hårstrå, som firmaet sælger, er omhyggeligt blevet kontrolleret for evt fejl i produktionsprocessen, og jeg er derfor garanteret for ubetinget holdbarhed i en periode på 6 måneder, hvis man overholder den plejeanvisning, der følger med håret.